Identiteten får et knæk

Professor i socialpsykologi, Per Schultz fortæller, at det kan resultere i en krise, hvis barnet får besked for sent

Fortielse og tabu

Formand for Etisk Råd, Peder Agger vurderer, at hemmeligholdelse i familierne er med til at gøre sæddonation tabubelagt

Mine forældres hemmelighed isolerer mig

Karin var 36 år, da hun fandt ud af, at hendes far ikke var hendes biologiske far. Forældrene har aldrig siden spurgt hende, hvordan hun har det med den viden – i stedet har de bedt hende bære hemmeligheden videre

Juni måned 2006. Karins telefon ringer. Det er hendes forældre, der gerne lige vil kigge forbi samme dag. Det plejer de ikke, men de har noget særligt, de gerne vil tale med hende om.

Bare fordi vi ikke taler om det, eksisterer det stadig

Hvor forældrene ønsker at fastholde hemmeligheden og beder Karin om nøje at overveje, hvem hun fortæller det til, har Karin behov for åbenhed. Interesse for, hvordan hun oplever at få en så vigtig information om sit liv og identitet. Hun har lyst til at kaste svigtet og løgnen af sig. Rive sig fri af fortielse og stilhed. Men hun kan ikke. Selvom hun er voksen, er hun stadig sine forældres barn, og hun kan ikke gøre sig fri af loyaliteten over for forældrene. Af samme grund optræder Karin uden efternavn.

Hvorfor har I ikke sagt det noget før?

Spørgsmålene står i kø: ”Hvad har I ellers ikke fortalt mig?”, ”Hvorfor har I ikke sagt det noget før?”, "Hvorfor bagatelliserer I mine behov?". Karin har med ét brug for at rekonstruere sin historie.

Ligner jeg ham?

Forældrene har brændt alle dokumenter om fertilitetsbehandlingen af frygt for, at Karin og hendes bror skulle finde dem. Og det er endnu ikke lykkedes Karin at finde ud af, om hendes mors journal stadig er på Rigshospitalet. Hvis Karin havde mulighed for det, ville hun gerne have udleveret et CV på sin donor. Hvad var hans uddannelse? Hvilke interesser havde han? Hvordan så han ud?